Brugen af strømkabler går mere end et århundrede tilbage. I 1879 skabte den amerikanske opfinder TA Edison et kabel ved at pakke kobberstænger ind i jute, omslutte dem i jernrør og fylde rummet med en asfaltblanding. Han installerede dette kabel i New York, banebrydende underjordisk kraftoverførsel. Året efter udviklede den britiske opfinder Callender et strømkabel isoleret med asfaltimprægneret papir. I 1889 installerede SZ Ferranti, også fra Storbritannien, et 10 kV olieimprægneret papirisoleret kabel mellem London og Deptford. I 1908 var der etableret et 20 kV kabelnetværk i Storbritannien.
Anvendelsen af strømkabler blev stadig mere udbredt. I 1911 installerede Tyskland et 60 kV højspændingskabel, hvilket markerede begyndelsen på udviklingen af højspændingskabelteknologi. I 1913 udviklede den tyske opfinder M. Hochstadter et kabel med individuelt afskærmede faser; denne innovation forbedrede den elektriske feltfordeling i kablet og eliminerede tangentiel belastning på isoleringsoverfladen, hvilket tjente som en vigtig milepæl i udviklingen af strømkabler. I 1952 installerede Sverige et 380 kV ekstra højspændingskabel (EHV) på et kraftværk i nord, hvilket markerede den praktiske anvendelse af EHV-kabelteknologi. I 1980'erne var der udviklet ultra-højspænding (UHV) strømkabler vurderet til 1100 kV og 1200 kV.